Værelserne

Der er 16 værelser i hovedbygningen … heraf 8 dobbeltværelser og 8 enkeltværelser. Værelserne er opkaldt efter personligheder med tilknytning til Fuglsang i Bodil og Rolf Viggo de Neergaards tid.

Der er lagt vægt på, at værelserne fungerer som mere end blot overnatningssted. De er derfor forsynede med møbler, der kan variere fra værelse til værelse … f.eks. sofa, sofabord, skrivebord og reoler.
Værelserne er desuden udstyret med håndvask. Der er adskillige badeværelser med toilet på gangene. Der planlægges indretning af toilet og badeværelse på flere af værelserne, men det er en vanskelig proces i en fredet bygning.

Gæster, som kræver eget bad og toilet, henvises til værelserne i vores anneks/Reden.

Fotografi alle værelser: Jesper Andersen
Share