Refugieophold

Når det drejer sig om at finde ro til at fokusere, er det godt at komme ud af de vante rammer. Naturen og vores smukke lokaler på Fuglsang Herregaard giver den nødvendige ro og ny inspiration, når du har brug for en pause.

Vores værelser er alle med eget bad/toilet i annekset “Reden”, der er et arkitekttegnet 60’er byggeri i Fuglsang Have i forlængelse af herregården – her findes tv på alle værelser og direkte adgang til Fuglsang Have via egen lille terrasse samt et lille fælleskøkken med service og udstyr til lettere madlavning. Overalt er der fri benyttelse af wifi.

Lige udenfor din dør finder du også Fuglsang Kunstmuseum og kulturhuset KUMUS. Det naturskønne fredede område Skejten og Fuglsang Have som indbyder til lange gåture. I sommerperioden er der udstilling i den gamle Herskabsstald og cafe’en på herregaarden er åben. Har du bil med, kan du indtage frokosten med udsigt over havet i den idylliske købstad, Nysted, der ligger kun 5 km væk samt tage en dukkert i havet.

Lola Artot de Padillas værelse

Værelse i Fuglsangs hovedbygning.
Se alle værelserne i hovedbygningen.

Værelse i annekset “Reden”.
Se alle værelserne i annekset “Reden”.

Pakker Refugieophold

Vi har to pakker vedr. refugieophold – se herunder.

Refugieophold (kun værelse)

Universitetspris 432 kr. ekskl. moms pr. døgn.

Refugieophold omfatter værelser på selve herregården eller i annekset ”Reden”, der ligger smukt i Fuglsang Have. Der er mulighed for bestilling af forskellige måltidskasser, men du kan også selv medbringe proviant, der kan tilberedes i anneksets køkken. Her findes køleskab, kogeplader, elkedel, kaffemaskine og mikroovn.

Kontakt os, så sammensætter vi et arrangement, der passer præcis til jeres ønsker.

Refugieophold (med fuld forplejning)

Universitetspris 960 kr. ekskl. moms pr. døgn.

Refugieophold omfatter værelser på selve herregården eller i annekset ”Reden”, der ligger smukt i Fuglsang Have. Denne pakke er med fuld forplejning, som omfatter morgenmad, frokost, kaffe og kage samt aftensmåltid med kaffe. Alle andre drikkevarer købes separat.
Booking minimum 3 personer i 3 døgn.

Kontakt os, så sammensætter vi et arrangement, der passer præcis til jeres ønsker.