Overnatning Anneks - Fuglsang Herregaard

Annekset “Reden”

“Reden” er en unik tilbygning fra 1968-69, oprindeligt skabt til gæsterne på det tidligere refugium. I dag fremstår det som en charmerende rækkehusbebyggelse med 6 stemningsfulde værelser og et hyggeligt fitnessrum, som hotellets gæster kan benytte ganske gratis. Annekset ligger kun 2 minutters gang fra Herregården, på den anden side af voldgraven midt i den idylliske Fuglsang Have.

Værelserne emmer af historie og 1960’ernes arkitektoniske charme. Hvert værelse er dedikeret til en kunstner, der enten er knyttet til Fuglsang Kunstmuseum eller har haft historisk tilknytning til Fuglsang Herregård. Originale værker fra kunstnerne pryder væggene og skaber en helt særlig atmosfære.

Alle værelser har bevaret de oprindelige badeværelser fra anneksets opførelse og tilbyder desuden en møbleret terrasse – stor eller lille – med direkte adgang til den smukke Fuglsang Have. Her kan du nyde roen og lade dig inspirere af de naturskønne omgivelser.

Vilhelm Bjerke Petersens værelse

Vilhelm Bjerke Petersens værelse tager sit navn efter maleren og kunstteoretikeren Vilhelm Bjerke Petersen (1909-1957). Bjerke Petersen er i værelset repræsenteret med Fem Kompositioner, 1951, 126/150. Vilhelm Bjerke Petersen var veteran fra det store nybrud med udgangspunkt i surrealismen i mellemkrigstiden. Han var uddannet i Bauhaus-skolen hos Kandinsky og Klee samt i Norge og tilbragte en længere periode i Sverige. Hans værk handler om kunstens integration i en større social sammenhæng. Disse litografier er eksempler på hans sene konkrete værker.

Mogens Andersens værelse

Mogens Andersens værelse tager sit navn efter maleren Mogens Andersen (1916-2003). Mogens Andersen er i værelset repræsenteret ved eksempler på sit grafiske værk. Mogens-AndersenHan var en foregangsmand blandt de abstrakte malere i sin generation. Han var stærkt fransk orienteret og udtryk. Mogens Andersens arbejder er hyppigt karakteriseret ved en mørk eller blå kompleks tegning på en lys baggrund.

Preben Hornungs værelse

Preben Hornungs værelse tager sit navn efter maleren Preben Hornung (1919-1989). Preben Hornung var en maler og grafiker, der i høj grad skildrede verden omkring sig i en ren og afklaret stil, hvor kun farven og fladen står tilbage. preben-hornungBillederne er forestillingsløse i en leg med former, farver og stoflighed. Hornung er særegen ved sin orientering bagud. Hans sublime kunst er dog uomgængelig nødvendig. Preben Hornung er fint repræsenteret på Fuglsang Kunstmuseum.

Anna-Lisa Reuter-Lorenzens værelse

Anna-Lisa Reuter-Lorenzens værelse tager sit navn efter akvarelmaleren Anna-Lisa Reuter-Lorenzen (1909-2001). Anna-Lisa Reuter-Lorenzen er i værelset repræsenteret med sine akvareller og pennetegninger med motiv fra egnen omkring Corselitze på Østfalster. Anna-Lisa-Reuter-LorenzenAnna-Lisa Reuter-Lorenzen bosatte sig i 1951 på Østfalster og arbejdede naturalistisk, hovedsagelig med vandfarve og pen. Hun var meget optaget af Bodil de Neergaards liv og gerning.

Sven Dalsgaards værelse

Sven Dalsgaards værelse tager sit navn efter multikunstneren Sven Dalsgaard (1914-1999). Sven Dalsgaard er i værelset repræsenteret med “D. d. Dannebrog”, 1977. Seks blade signerede i trykket og nummererede 195/200 samt mappe signeret på bagsiden Sven Dalsgaard 1977, 195/200. Litografier i farver. Bladstørrelse 40 x 30. (7). Sven-DalsgaardSven Dalsgaards kunst er stærkt eksperimenterende og konceptuel og præget af en særegen brug af udtryksmidlerne. Han bevæger sig i surrealismen, modernismen og nyrealismen for sig og i kombinationer. I dansk kunst er hans position enerens.

Palle Nielsens værelse

Palle Nielsens værelse tager sit navn efter grafikeren Palle Nielsen (1920-2000). Palle Nielsen er i værelset repræsenteret med “Den fortryllede by”. Mappe med 10 kompositioner. Alle sign. P.N. 54. Nummereret 6/20. Linoleumstryk i sort/hvid. 40 x 28. Palle-NielsenPalle Nielsen var vel Danmarks fineste grafiker i det 20. århundrede. Han udfolder sig i serier om krig og forfald, undergang og angst; værkerne viser hans fascination af byarkitektur og udgør en kradskommentar til vore eksistensvilkår.