Et refugium og kreativt værksted for danske kunstnere.

I mere end et århundrede var Fuglsang Herregaard et refugium for danske billedkunstnere og komponister. I dag fremstår godset som et intakt herregårdshjem, hvor historiens vingesus mærkes i de fredede bygninger og det smukke landskab.

Fuglsang Herregaard kan føres tilbage til dronning Margrethe I’s regeringstid og var oprindelig et krongods. I starten af 1700-tallet blev det imidlertid købt af den lokale storgodsejer Poul Abraham Lehn, og det var hans barnebarn, der i 1819 solgte det til den sjællandske godsejerslægt Neergaard. Og så begyndte en ny æra i godsets historie.

I 1866 arver Viggo de Neergaard godset og sammen med sin noget yngre kone, Bodil, gør han godset til et refugium og kreativt værksted for en række af Danmarks største kunstnere helt op i 1900-tallet.

Der herskede en ganske særlig stemning på Fuglsang. En blanding af alvor og morskab. Af fordybelse og festivitas. Her ses familien Carl Nielsen i en munter stund … formentlig omkring 1908.
Forud for Bodil de Neergaards 80 års fødselsdag i 1947 blev det bestemt, at Fuglsang skulle overgå til Det Classenske Fideicommis. Det var Bodil de Neergaards ønske, at Fuglsangs hovedbygning skulle benyttes i overensstemmelse med Fideicommissets formålsparagraf samt “til musiklivets fremme til minde om min bedstefar I.P.E. Hartmann og min fader Emil Hartmann”.

Det Classenske Fideicommis, som har hovedsæde på herregården Corselitze på Østfalster, er en velgørende institution, hvis formål bl.a. omfatter støtte til kunst, musik og uddannelse.

Se her, hvis du er interesseret i den lange version af Fuglsangs historie.

Fotografi: Finn Brasen. Reventlow Museet.
Share