Fest- & konferencesal Fuglsang

Musiksalen

Musiksalen er et fest- og konferencelokale til maks. 154 personer. Maks. 90 personer ved spisning.
Udstyr: Projektor. Whiteboard. Flipover. Lydudstyr.

Husets store musiksal er i klassicistisk stil og dermed lys og venlig. Salen har hvidmalede møbler, stort spejl og er holdt i grålige farver og udsmykket med vinranker på væggene.
Musiksalen ligger i Hovedbygningens tværgående vestfløj i hele husets dybde. Den er præget af historicismen med sine loftskassetter, der er inspiration for lofterne på Kunstmuseet, af sit tapet, gulv og forgyldninger i døre karme og loft. Denne sal er uden pompejanske træk. Akustikken i salen er enestående.

I Bodil de Neergards tid, hvor tidens store musikpersonligheder var gæster om sommeren, klædte man om til middagen, hvorefter der var koncert i salen med optræden af gæsterne og husets værtinde. Parken genlød af tonerne såvel under musikerens øvelser om eftermiddagen som under aftenens koncert. Salen bruges af Storstrøms Kammerensemble til koncerter og er hyppigt anvendt til lydoptagelser.

Fuglsang Herregaard. Musiksalen.
Musiksalen rummer 90 personer til spisning. Vi dækker op til en elegant og stilfuld middag.

Centralt hænger et markant maleri af Jørgen Roed, der forestiller en god kopi af Rafaels Sixtinske Madonna fra 1851. Originalen befandt sig og befinder sig stadig i Dresden. Jørgen Roed arbejdede med kopien i ca. et år på foranledning af Martin Hammerich til rektorboligen på Borgerdydsskolen.

Familien Hammerich havde tilknytning til Herregården Iselingen, hvor Jørgen Roeds maleri befandt sig til 1912. Det kom senere i familien Neergaards eje.

Fuglsang Herregaard