Fuglsangs røde stue

Stuerne

De fire stuer i hovedbygningen på Fuglsang er meget stemningsfulde og giver rig mulighed for afslapning eller en god faglig snak i ledige stunder.

Alle husets interiører er præget af historicismens trang til ornamental udsmykning og glæde ved store som små detaljer. Allerede i den rigt udstyrede vestibule i nyrenæssance fornemmes bygningens særlige atmosfære.

Hvis man trænger til en stund med afslapning uden at ville trække sig tilbage til sit værelse, er stuerne stedet, hvor man kan finde ro og afslapning, og hvor den opmærksomme gæst vil fornemme og lade sig inspirere af historiens vingesus.

Fuglsangs fire stuer kan også anvendes til møder, såfremt konferencerummene er bookede.

Den røde stue på Fuglsang Herregaard.

Den Røde stue er i ny-renæssance i dansk inspiration. Væggene er prydet med træudskårne joniske søjler med ornamentik på skaftet og leende masker, og – på væggene – imiterede gyldenlæderstapeter. Det store maleri er en kopi af Pompeo Batonis “Den bodfærdige Maria”, der gik til under bombardementerne af Dresden i 1945.

Havestuen på Fuglsang Herregaard.

Havesalen har varmt gyldenmarmorerede vægge og 16 grøntmarmorerede korintiske søjler. Fløjdørene er dekoreret med træudskæringer og over dem er fine, forgyldte støbejernsgitre. I loftet er et kassetteloft i stuk med dybt relief. Det hele giver en association om et palads i Italien.

Agnethe stuen på Fuglsang Herregaard.

Agnethe stuen er i nybarok stil og udsmykket med et stort loftmaleri, der skildrer folkevisen Agnete og Havmanden, omsluttet af en bred gesims med andre folkevisemotiver. Det taffelformerede Hornung & Møller klaver er fra 1862. Det har tilhørt Bodil de Neergaards farfar, komponisten J.P.E. Hartmann.

Spisestuen på Fuglsang Herregaard.

Husets spisestue er i klassicistisk stil og fremstår lys og venlig. Her står en karakteristisk hvid fajanceovn, der omkring 1860-70 afløste jernovnene mange steder. I spisesalen hænger også et billede af Bodil de Neergaard som yngre.

Fotografi: Jesper Andersen