Fuglsang Have.

Naturen og haven

Fuglsang er ikke blot omgivet af en voldgrav, men også af et smukt haveanlæg, der blev skabt under Poul Abraham Lehn i 1760’erne. Fuglsang Have er en romantisk have anlagt af gartner Johan Ludvig Mansa, der var ansat på Fuglsang fra 1764-1784.

Hent folder med vandreture omkring Fuglsang Herregaard.

Senere blev Mansa ansat som gartner ved slotshaverne på såvel Frederiksborg som Fredensborg.
På alle de haver, som han var tilknyttet, satte han sit præg med sine landskabelige anlæg i den engelske smag, som var højeste mode i sidste halvdel af 1700-tallet. Det gjaldt også hans romantiske haveanlæg på Fuglsang, som blev skabt i løbet af de tyve år, han var godsets gartner.
Flere af havens alleer og stengærder er stadigt bevarede og giver en idé om det oprindelige anlæg. Fra haven løber stier gennem skoven og ud over næsset, kaldet Skejten, der er et sjældent naturskønt område med århundreder gamle egetræer, vilde frugttræer og en usædvanlig flora, der alt sammen danner en smuk overgang mellem det romantiske anlæg og engene ned til Guldborgsund.

Hen imod midten af 1800-tallet blev Mansas romantiske have nyanlagt af gartner C. Vesterby, der arbejdede på Fuglsang fra 1846 og 50 år frem. Gartner Vesterbys indsats i haven kan stadig spores, da de mange grupper af sjældne træer samt askelunden med engbund, skyldes ham. I hans periode blev flere af de nåletræer plantet, der i dag har nået en anseelig størrelse. Blandt dem den imponerende kæmpethuja kaldet Katedralen, der står vest for hovedbygningen i nærheden af den lille tepavillon, som blev opført i begyndelsen af det 19. århundrede.

Efter gartner Vesterby kom gartner Hansen til Fuglsang. Også han fungerede på stedet i 50 år og blev i lighed med sin forgænger en ren institution. Gartner Hansen plantede bl.a. egetræerne ud mod vejen og sørgede dertil for, at der altid var en frodig skærehave, der til daglig kunne levere blomster til stuerne på hovedbygningen. Det var nemlig gartner Hansens opgave at arrangere spisebordets blomsterdekorationer, når der var dækket op til de store middage, og de skal have været noget helt særligt.

Som på mange af de øvrige godser var der også på Fuglsang en herskabshave med store væksthuse, som først blev nedlagt i 1969. Området med køkkenhaver er i dag udlagt med græs således at hele anlægget fremstår med store, åbne plæner. De hårde isvintre i begyndelsen af 1940’erne samt stormfaldet i 1967 gik desværre hårdt ud over mange af de gamle træer i Fuglsangs have.

Herregårdshaven vedligeholdes i dag af skovdistriktets personale i den gamle ånd med landskabsarkitekt Kirsten Jensen som konsulent.

Fotografi: Finn Brasen. Reventlowmuseet.
Fuglsang Herregaard